Euthoxin
VNR 031738
Aktivt stof
ATC-kode
Dyrearter
Hund Kanin Høns Firben
Kat Marsvin Due Frø
Mink Hamster Prydfugl Hest
Ilder Rotte Små slanger Kvæg
Hare Mus Skildpadde Svin
Indikationer
Eutanasi.
Tilbageholdelsestid
Må ikke anvendes til dyr beregnet som føde til mennesker eller dyr.
Der bør træffes tilstrækkelige forholdsregler til sikring af, at kadavere af dyr, der er behandlet med dette produkt, samt biprodukter af disse dyr ikke indgår i fødekæden og ikke anvendes til føde til mennesker eller dyr.
Doseringsforslag
Afhængigt af dyreart og omstændigheder kan dette produkt indgives ad flere veje.
Dosis afhænger af dyrearten og indgivelsesvejen. Anvisningerne i dosisplanen skal derfor følges nøje:
Intravenøs indgivelse
Den intravenøse indgivelsesvej skal foretrækkes, og der skal indgives tilstrækkelig sedering, hvis den behandlende dyrlæge vurderer, at det er nødvendigt. Hos heste og kvæg skal præmedicinering anvendes.
Intrakardiel indgivelse
I tilfælde hvor intravenøs indgivelse er vanskelig, og kun efter dyb sedering eller anæstesi, kan produktet indgives ad den intrakardielle vej hos alle de indikerede dyrearter undtagen fugle.
Intraperitoneal indgivelse
Alternativt, og kun hos smådyr, kan indgivelse foretages ad den intraperitoneale vej, men kun efter passende sedering.
Intrapulmonær indgivelse
Intrapulmonær indgivelse må kun anvendes som sidste udvej, og kun hvis dyret er kraftigt sederet, bevidstløst eller bedøvet og ikke har nogen reaktioner på skadelige stimuli. Denne indgivelsesvej må kun anvendes til høns, duer, prydfugle, slanger, skildpadder, firben og frøer.
Anbefalinger vedrørende fortynding af produktet
Svin (ved indgivelse i vene i øret) og smådyr (hunde, katte, mink, ildere, harer, kaniner, marsvin, hamstre, rotter, mus, høns, duer, prydfugle): For at lette indgivelsen skal produktet fortyndes med en isotonisk (0,9 %) natriumchloridopløsning i blandingsforholdet 1:1 før indgivelse med en kanyle tyndere end 20G.
Indikerede dyrearter | Indgivelsesvej | Dosis udtrykt som ml af produktet | Dosis udtrykt som mg pentobarbitalnatrium |
Heste Produktet skal injiceres hurtigst muligt. Præmedicinering skal foretages før indgivelse. | Intravenøst (hurtig injektion) | 1,0 ml pr. 5 kg | 100 mg pr. kg |
Kvæg Produktet skal injiceres hurtigst muligt. Hos kvæg kan der i isolerede tilfælde observeres gispning, især ved brug af lavere doser. Præmedicinering skal foretages før indgivelse. | Intravenøst (hurtig injektion) | 1 - 2 ml pr. 10 kg | 50-100 pr. kg |
Svin Produktet skal injiceres hurtigst muligt. Indgivelsesvejen afhænger af dyrets alder og vægt og kan være intravenøs (vena cava cranialis eller vene i øret) eller intrakardiel. Injektionens varighed kan - afhængig af dyrets alder og kropsvægt – variere mellem 1 sekund (pattegris) til 38 sekunder (hos orner > 100 kg kropsvægt). | Intravenøst (vena cava cranialis) via hurtig injektion Intravenøst (vene i øret) via hurtig injektion efter fortynding med isotonisk (0,9 %) NaCl-opløsning i blandingsforholdet 1:1 Intrakardielt (hos bevidstløse eller dybt sederede/anæsteserede patienter) | 0,16 ml pr. kg op til 30 kg 0,08 ml pr. kg over 30 kg 0,16 ml pr. kg op til 30 kg 0,08 ml pr. kg over 30 kg 0,16 ml pr. kg op til 30 kg 0,08 ml pr. kg over 30 kg | 80 ml pr. kg op til 30 kg 40 ml pr. kg over 30 kg 80 ml pr. kg op til 30 kg 40 ml pr. kg over 30 kg 80 ml pr. kg op til 30 kg 40 ml pr. kg over 30 kg |
Hunde og katte | Intravenøst: Langsom, kontinuerlig injektion til bevidstløshed indtræder, derefter hurtig injektion af den resterende dosis Intrakardielt og intraperitonalt: Hos bevidstløse eller dybt sederede/anæsteserede patienter | 1,0 ml pr. 4 kg hund 1,0 ml pr. 3 kg kat 1,0 ml pr. 3 kg hund 1,0 ml pr. 2 kg kat | 125 mg pr. kg hund 166 mg pr. kg kat 166 mg pr. kg hund 250 mg pr. kg kat |
Mink, ildere | Intravenøst Intrakardielt (hos bevidstløse eller dybt sederede/anæsteserede patienter) | 1,0 ml pr. dyr | 500 mg pr. dyr |
Harer, kaniner, marsvin, hamstre, rotter, mus | Intravenøst Intrakardielt (hos bevidstløse eller dybt sederede/anæsteserede patienter) Intraperitonealt (hos bevidstløse eller dybt sederede/anæsteserede patienter) | 1,0 ml pr. 1,5 kg 1,0 ml pr. 1 kg | 333 mg pr. kg 500 mg pr. kg |
Høns, duer, prydfugle Til fugle skal intravenøs injektion foretrækkes. Hvis venepunktur ikke kan foretages (pga. f.eks. hæmatom, kollaps af hjertekarsystemet), kan intrapulmonær injektion anvendes. Hos fugle foretages intrapulmonlær injektion ved at indføre kanylen i dorso-ventral retning på venstre eller højre side af rygsøjlen og ind i lungen (3. eller 4. intercostale segment mellem rygsøjle og scapula). | Intravenøst og intrapulmonært (hos bevidstløse eller dybt sederede/anæsteserede patienter) | 1,0 ml pr. 1 kg | 500 mg pr. kg |
Små slanger, skildpadder, firben, frøer | Afhængig af dyrets størrelse injiceres i kropshulningen tæt på hjertet. Døden forventes at indtræde efter ca. 5-10 minutter hos bevidstløse eller dybt sederede/anæsteserede patienter | 0,4-0,8 ml pr. dyr | 200-400 mg pr. dyr |
Proppen bør ikke punkteres over 50 gange.
Bivirkninger
Mindre muskeltrækninger kan forekomme efter injektion. Hos kvæg kan gispning forekomme ved indgivelse af pentobarbital i doser, der er lavere end den anbefalede dosis.
Brug af produktet kan medføre forbigående uro og symptomer på stakåndethed.
Dødens indtræden kan forlænges ved perivaskulær indgivelse eller indgivelse i organer/væv med lav absorptionskapacitet.
Barbiturater kan forårsage irritation ved subkutan eller perivaskulær indgivelse.
Indgivelse ad den pulmonære indgivelsesvej medfører hoste, gispning og vejrtrækningsbesvær.
Hyppigheden af bivirkninger
Vokalisering, mindre muskeltrækninger efter injektion er almindeligt observeret.
Et eller flere gisp efter hjertestop er rapporteret med hyppigheden ikke almindelig.
Ophidselse, bevægelse af benene, afføring og urintab, gispning (hos kvæg), især forårsaget af underdosering, blev rapporteret i sjældne tilfælde.
Kramper, sammentrækninger af diafragma og opkastning rapporteres i meget sjældne tilfælde.
Hyppigheden af bivirkninger defineres ved hjælp af følgende konvention:
- almindelige (mere end 1, men mindre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- ikke almindelige (mere end 1, men mindre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- sjældne (mere end 1, men mindre end 10 dyr af 10.000 behandlede dyr)
- meget sjældne (mindre end 1 af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)
